Tilbage til blog
Økonomi
6 min læsetid

Forventet overskud ud, forrentning af kapital ind: sådan regner private tilbud taksten for 2027

Forventet overskud ud, forrentning af kapital ind: sådan regner private tilbud taksten for 2027

Kort baggrund

Private og selvejende tilbud lægger i disse måneder budget og takster for 2027, og rammerne har flyttet sig siden sidste år. Socialministeriet udgav i februar 2026 en håndbog til takstberegning, branchen svarede igen med høringssvar og en fælles appel, socialministeren besvarede over sommeren en stribe spørgsmål fra Folketinget, og den 31. august 2026 kom en ny finansieringsbekendtgørelse. Oven i det varsler regeringens lovprogram et lovforslag om en ny takstmodel for botilbud i januar 2027. Dette indlæg samler, hvad der gælder lige nu.

Takstgrundlaget efter den nye bekendtgørelse

Bekendtgørelse nr. 732 af 31. august 2026 om finansiering af visse ydelser og tilbud efter lov om social service og barnets lov viderefører princippet om omkostningsbaserede takster. Efter § 2 er beregningsgrundlaget de samlede budgetterede, langsigtede gennemsnitsindtægter og -omkostninger ved at levere ydelsen. Listen over, hvad der indgår, er udtømmende:

  • Alle direkte og indirekte driftsomkostninger, herunder personale, borgerrelaterede udgifter, administration, kompetenceudvikling, ejendom, afskrivninger og forrentning af kapital.
  • Andelen af central ledelse og administration, enten som faktiske omkostninger eller som en fast procent af tilbuddets øvrige budget.
  • Udgifter forbundet med tilsyn.
  • Udgifter til sundhedsfaglig behandling, som tilbuddets personale udfører.
  • Foregående års over- eller underskud efter §§ 3-7, men kun for kommunale og regionale driftsherrer. Private beslutter selv, om tidligere års resultat indregnes.

Taksten beregnes for ét år ad gangen med en belægningsprocent, der afspejler den forventede aktivitet (§ 11), og private driftsherrer beregner taksten inklusive købsmoms (§ 12, stk. 2).

Forventet overskud er ikke en omkostning

Det omstridte punkt er overskud. Håndbogen skriver, at et planlagt overskud ikke kan indregnes som omkostningspost, med henvisning til ministersvar fra 2024. DI svarede i høringssvaret til vejledningen om det økonomiske tilsyn, at der ikke findes hjemmel til den begrænsning for andre end krisecentre og forsorgshjem, og at takstreglerne ifølge lovbemærkningerne skal være ens for alle driftsformer. Dansk Erhverv, DI, LOS og Selveje Danmark gentog kritikken i en fælles appel i april 2026.

Socialministeren fastholdt i august og september 2026 linjen: et forventet eller ønsket overskud står ikke på bekendtgørelsens liste og er ikke en driftsomkostning. Det kan derfor ikke indgå i takstgrundlaget. Private tilbud må fortsat have et realiseret overskud, og de må bruge det til konsolidering eller udlodning. Udkastet til tilsynsvejledningen siger det samme med andre ord: årsbudgettet må udvise overskud, men forventet overskud kan ikke indregnes i taksterne.

Konsekvensen for budgetarbejdet er, at en eventuel margin til konsolidering, udvikling eller risiko skal holdes som et internt budgetmål uden for selve takstgrundlaget. Den må ikke optræde som en post i den takst, I dokumenterer over for kommuner og tilsyn.

Forrentning af kapital må gerne indgå

Samtidig bekræftede ministeren, at forrentning af kapital kan indgå i takstgrundlaget som en beregnet post, også når den ikke fremgår direkte af regnskabet. Ministeriets eget eksempel er en kapitalforrentning på 500.000 kr. oven i driftsomkostninger på 10 mio. kr., som giver et takstgrundlag på 10,5 mio. kr. Ministeren oplyste også, at der ikke findes regler på ressortområdet, der begrænser afkastet af kapital og risiko.

Hvad der ikke er afklaret, er mindst lige så vigtigt: hvilken kapital der må forrentes, om egenkapital kan indgå, hvordan rentesatsen fastsættes, og om der kan lægges et risikotillæg oveni. Håndbogen peger for bygninger på en lang rente som den 10-årige statsobligation og anfører, at grunden forrentes, selv når bygningen er fuldt afskrevet. For driftskapital kan forrentning udelades, hvis udgifter og indtægter afregnes løbende. Grænsen mellem lovlig kapitalforrentning og forventet overskud er ikke beskrevet, så begrundelsen for kapitalgrundlag og rente skal stå i støttenotatet.

Tre ting at gøre i budgettet for 2027

  • Byg taksten nedefra pr. forløb: bemanding time for time, fastansatte og afløsere, betalt tid væk fra borgeren, ledelse, ejendom, administration, tilsyn, afskrivninger og forrentning af kapital. Saml forløbene til tilbuddets budget, så det kan holdes op mod tilsynets budgetskema.
  • Hold det interne budgetmål adskilt fra taksten, og skriv i støttenotatet, hvordan forrentning af kapital er beregnet.
  • Følg lovforslaget om en ny takstmodel i januar 2027. Indholdet er ikke kendt, men formålet er sammenhæng mellem kvalitet og økonomi og sammenlignelighed på tværs af tilbud.

Kompas' perspektiv

Reglerne favoriserer de tilbud, der kan vise, hvad taksten består af. Det er samtidig den eneste beskyttelse mod en diskussion om, hvorvidt overskuddet er rimeligt.

Pris pr. forløb er det nye normale

Håndbogens udvidede takststruktur med ydelsesniveauer og ministerens svar peger samme vej: en takst, der kan føres tilbage til den enkelte borgers bemanding og udgifter, er lettere at forsvare end et gennemsnit for hele tilbuddet. Vores takstberegner regner præcis sådan og samler forløbene til tilbuddets budget.

Forrentning kræver dokumentation, ikke bare et tal

Kapitalgrundlag, rente og eventuelt risikotillæg skal kunne begrundes. Brug en offentlig referencerente og beskriv, hvilke aktiver der forrentes, så posten ikke læses som et skjult overskud.

Takstforudsætninger skal følges hele året

Taksten gælder for hele 2027 og kan som udgangspunkt ikke hæves midt i året. Tilbud, der følger belægning, normering og vikarforbrug mod budgettet løbende, opdager afvigelser, mens de stadig kan rettes.

Hvorfor det betyder noget

For private og selvejende tilbud er takstberegningen for 2027 den første, der laves med håndbogen, den nye bekendtgørelse og ministersvarene som ramme. Taksten skal kunne dokumenteres post for post, forventet overskud skal ud, og forrentning af kapital skal begrundes. Kompas kobler budget, vagtplan og forbrug pr. borger, så takstforudsætningerne kan følges i driften i stedet for at blive rekonstrueret en gang om året. Læs også den komplette guide til takstberegning og status på overskudsdebatten.

Vil du vide mere om hvordan Kompas kan hjælpe?

Book en introduktion og se, hvordan Kompas kan give jer bedre overblik over økonomi, personale og kvalitet.

Book introduktion

Flere artikler

Drift

Driftsstyringssystem til sociale tilbud: fra fragmentering til helhed

Økonomi

Overskud på botilbud: hvad reglerne siger, og hvad der er på vej

Drift

Økonomistyring i botilbud: hvorfor Dansk Erhverv afviser simple syndebukke

Drift

Vikarforbrug på bosted: beregning ud fra vagtdata, ikke skøn

Drift

Sygefravær på bosted: når registrering ikke er det samme som styring

Tilsyn

Risikomodel socialtilsyn: sådan vurderes jeres tilbud, og hvad der sænker scoren

Drift

Personalegennemstrømning i sociale tilbud: sådan ses mønstrene, før tilsynet gør

Tilsyn

Ny kvalitetsmodel socialtilsyn: hvad ændringerne betyder for dokumentation og drift

Økonomi

Nøgletal botilbud: de fem tal, der faktisk viser noget om driften

Økonomi

Ledelsesrapportering i sociale tilbud: fra manuel opgave til driftsnær rapport

Drift

Journalsystem til botilbud: kravene til tilsyn i 2026, og det journalen alene ikke kan vise

Økonomi

Bestyrelsesrapportering bosted: de tal, direktion og bestyrelse skal se hver måned

Drift

Vagtplansystem til bosteder: sådan håndhæves hviletid og sygemeldinger automatisk

Drift

Takstberegning socialt tilbud: fra tommelfingerregel til dokumenteret pris

Høring

Lovforslag om socialtilbud i høring: værdighedsreformen skal styrkes

Drift

Journalisering ud fra handleplan: metoden der holder i tilsyn og klagesager

Økonomi

Takstberegner til sociale tilbud: sådan regner du en retvisende takst

Økonomi

Omkostningsbaseret takst i socialtilbud: sådan kobler du taksten til omsorgen

Drift

VUM dokumentation på bosteder: sådan lever I op til kravene i praksis

Tilsyn

Tilsynsbesøg på botilbud: derfor lukker socialtilsynet en svindelmistænkt koncern

Økonomi

Budget til socialtilsynets godkendelse: takst og økonomistyring der hænger sammen

Drift

Vagtplansystem til sociale tilbud: hvad skal det kunne, og hvorfor er det anderledes end i andre brancher

Høring

Ny lovgivning for sociale tilbud: ingen borgere skal være kastebold mellem region og kommune

Høring

Lovforslag i høring: Værdighedsreformen skal styrke driftskrav på bosteder

Drift

Driftsplatform til sociale tilbud: hvad det er, og hvorfor det erstatter tre-fire systemer

Lovgivning

Nyt lovforslag: dokumentation af borgerbehov skal stoppe kastebold mellem region og kommune

Tilsyn

Tilsynsbesøg botilbud: Derfor vil Socialtilsynet lukke Lata efter svindelmistanke

Tilsyn

Socialtilsynets påbud: hvad årsrapporterne afslører om dokumentationskrav på sociale tilbud

Drift

Journalisering på socialområdet: krav, praksis og hvad der faktisk holder til tilsyn

Økonomi

Takstberegning for sociale tilbud: den komplette guide (2026)

Tilsyn

Risikomodellens indikatorer: de tal socialtilsynet holder øje med

Økonomi

Ny håndbog i takstberegning: det skal du vide som socialt tilbud

Økonomi

De 12 nøgletal ethvert bosted bør følge hver måned

Høring

Høringssvar: Forslag om ændring af lov om social service mm.

Høring

Høringssvar: Risiko ved nye bekendtgørelser om tilsyn og Tilbudsportalen

Lovgivning

Politisk aftale om velfærdskriminalitet: hvad betyder den for sociale tilbud?

Tilsyn

Ny tilsynsmodel træder i kraft: hvad betyder det for dit tilbud?