Kort baggrund
Med ændringen af socialtilsynsloven, der trådte i kraft 1. januar 2026, blev tilsynet risikobaseret: Faste tilsynsbesøg gennemføres fremover mindst hvert 3. år, og til gengæld udpeger en fælles risikomodel de tilbud, der skal have ekstra opmærksomhed ind imellem. Samtidig er kvalitetsmodellen reduceret fra 7 til 5 temaer, kriterier scores fremover som opfyldt eller ikke-opfyldt, og tilsynsbesøg er som udgangspunkt uanmeldte. Det betyder i praksis, at jeres løbende nøgletal, ikke kun selve tilsynsbesøget, afgør hvor meget tilsyn I får.
Indikatorerne i risikomodellen
Risikomodellen udvikles i fællesskab af de fem socialtilsyn på baggrund af aktuelt bedste viden. Ud fra lovforslagets bemærkninger forventes modellen blandt andet at omfatte:
- Højt sygefravær blandt medarbejderne.
- Høj personalegennemstrømning.
- Lav normering i forhold til målgruppe og opgaver.
- Høj andel af ikke-fastansatte medarbejdere, herunder vikarforbrug.
- Lavt kompetenceniveau i medarbejdergruppen.
- Lederskifte, især gentagne eller pludselige.
- Historik med tidligere udfordringer med regeloverholdelse eller kvalitet.
- Særlige tilbudstyper med forhøjet opmærksomhed.
- Mange magtanvendelser, eller et mønster i magtanvendelserne.
- Nyligt godkendte tilbud.
- Henvendelser til whistleblowerordningen.
Det bemærkelsesværdige ved listen er, at næsten alle indikatorerne er driftsdata, som allerede findes i jeres egne systemer: løn, vagtplan, journal og HR. Risikomodellen er med andre ord en analyse af jeres drift, foretaget udefra.
Hvad betyder det i praksis?
Et tilbud, der først opdager sit eget mønster, når tilsynet ringer, er bagud fra start. Omvendt er ingen af indikatorerne i sig selv diskvalificerende: Et højt sygefravær i en enkelt afdeling i et kvartal er ikke et problem, hvis I kan vise, at I har set det, forstået årsagen og handlet på det. Det er netop den dokumenterede årsag og handling, der adskiller en god tilsynsdialog fra en dårlig.
Kompas' perspektiv
Risikomodellen flytter reelt tilsynet fra papirer til data, og det ændrer, hvad god tilsynsforberedelse vil sige:
Følg indikatorerne månedligt, ikke årligt
Sygefravær, vikarandel, personalegennemstrømning og magtanvendelser bør ligge i jeres faste ledelsesrapportering med udvikling over tid, ikke findes frem én gang om året. De indgår alle i de 12 nøgletal, ethvert bosted bør følge hver måned. Mønstre opstår langsomt, og det gør modforanstaltninger også.
Se indikatorerne i sammenhæng
Risikomodellen kigger på kombinationer: Lav normering plus højt vikarforbrug plus stigende magtanvendelser fortæller en anden historie end hver indikator for sig. Jeres eget overblik bør kunne det samme, på tværs af økonomi, vagtplan og journal.
Uanmeldte besøg belønner løbende orden
Når besøget som udgangspunkt er uanmeldt, er der ikke en forberedelsesuge. Dokumentation, magtanvendelsesregistreringer og nøgletal skal være retvisende hver dag, hvilket i praksis kræver, at de opstår som en del af arbejdet i stedet for at blive rekonstrueret bagefter.
Brug modellen offensivt
Tilbud, der selv følger indikatorerne og kan fremvise dem proaktivt, vender risikomodellen til en fordel: tidligere og mere målrettet dialog med tilsynet, stærkere godkendelsessager og et bedre grundlag over for anbringende kommuner.
Hvorfor det betyder noget
Risikomodellens indikatorer er i realiteten en myndighedsgodkendt liste over, hvad et veldrevet socialt tilbud bør måle på sig selv. Kompas samler netop de tal, sygefravær, vagtdækning, vikarforbrug, trivsel, økonomi og journaldata, i ét løbende overblik med varsler, når et mønster begynder at skride. Så ser I det samme som tilsynet, bare før tilsynet gør.