Kort baggrund
Social- og Boligministeriet har sendt et lovforslag i høring, der skal sikre, at initiativer til de allermest udsatte borgere kommer hurtigt ud og virker, samtidig med at værdighedsreformen styrkes sideløbende. Det fremgår af en nyhed fra Social- og Boligministeriet, hvor socialministeren varsler konkrete tiltag rettet mod de borgere, der har det sværest, blandt andet på hjemløseområdet og for borgere med svær psykisk sårsårbarhed. For bosteder, opholdssteder og botilbud er meldingen relevant, fordi ny lovgivning på det sociale område typisk oversættes til nye driftskrav, dokumentationskrav og forventninger fra kommuner og tilsyn, ofte med kort implementeringstid.
Hvad lovforslaget indeholder
Lovforslaget er en del af regeringens opfølgning på værdighedsreformen og retter sig specifikt mod indsatser for de allermest udsatte grupper. Ifølge ministeriets nyhed handler det blandt andet om at:
- Sikre hurtigere iværksættelse af indsatser, så borgere ikke venter unødigt på hjælp
- Styrke koordinationen mellem kommune, region og de udførende tilbud
- Skabe klarere rammer for, hvornår og hvordan de mest udsatte borgere skal tilbydes en plads
- Følge op på, om indsatserne reelt virker, ikke kun om de er sat i gang
Det sidste punkt er særligt interessant for driften af sociale tilbud. Når lovgivning begynder at fokusere på effekt og opfølgning frem for blot proces, stiger kravene til den løbende dokumentation af, hvad der sker med den enkelte borger, og hvordan indsatsen matcher den visiterede takst.
Hvad det betyder for driftskrav på bosteder
Historisk har ændringer i lovgivning på socialområdet en tendens til at sive ned i kvalitetsmodellen og tilsynenes praksis inden for et til to år. Et lovforslag, der eksplicit nævner "hurtigt ud og virke", peger i retning af:
- Skarpere krav til hurtig visitation og opstart, som stiller krav til bostedets kapacitetsstyring og vagtplanlægning, se vagtplan
- Øget fokus på dokumenteret effekt af indsatsen, ikke kun at den er leveret, hvilket skærper kravene til journalisering
- Tættere kobling mellem takst og reel indsats, hvilket gør en solid takstberegner mere relevant end nogensinde
- Mere synlig ledelsesrapportering til kommuner og tilsyn om, hvordan de mest udsatte borgeres forløb udvikler sig, se økonomistyring
For tilbud, der allerede arbejder systematisk med data om normering, sygefravær og magtanvendelser, vil de nye krav være en videreudvikling af noget, der allerede findes. For tilbud, der stadig håndterer dokumentation og økonomi i adskilte systemer, kan kravene blive en driftsmæssig belastning, fordi svarene på tilsynets og kommunens spørgsmål skal findes flere steder.
Kompas' perspektiv
Kompas' vurdering er, at lovforslaget bekræfter en tendens, vi allerede ser i socialtilsynets kvalitetsmodel og i den nye takst-håndbog: lovgivning på socialområdet bevæger sig fra proceskrav til krav om dokumenteret effekt og hurtig respons over for de mest udsatte.
Hurtig opstart kræver synlig kapacitet
Når lovgivningen kræver, at indsatser "hurtigt kommer ud og virker", skal tilbud kunne dokumentere ledig kapacitet og normering i realtid, ikke først når kommunen spørger. Det stiller krav til vagtplanlægningen som styringsredskab, ikke kun som skemalægning.
Effektopfølgning starter i journalen
Et lovkrav om, at indsatser skal virke, kan ikke honoreres uden konsistent journalisering af mål, delmål og udvikling for den enkelte borger. Bosteder bør allerede nu gennemgå, om deres nuværende dokumentationspraksis kan levere den type effektdata, som et fremtidigt tilsyn eller en kommune vil efterspørge.
Takst og indsats skal hænge sammen
Når fokus flyttes fra proces til effekt, øges risikoen for, at kommuner stiller spørgsmål ved, om taksten svarer til den faktiske indsats. Tilbud bør kunne redegøre for sammenhængen mellem borgerbudget, normering og leveret indsats med data, ikke kun med en beskrivelse.
Følg lovforslaget gennem hele høringsprocessen
Høringsfrister ændrer sig ofte lidt fra det oprindelige lovforslag til den endelige vedtagelse. Tilbud bør holde øje med høringssvar fra brancheorganisationer som LOS og tilpasse egen praksis løbende frem for at vente på ikrafttrædelsen.
Hvorfor det betyder noget
For den enkelte leder af et bosted eller opholdssted betyder lovforslaget, at kravene til hurtig, dokumenteret og økonomisk sammenhængende indsats over for de mest udsatte borgere sandsynligvis skærpes inden for det næste år. De tilbud, der allerede har samlet vagtplanlægning, journalisering og økonomistyring i ét system, vil have et forspring, fordi de kan levere de nødvendige data uden at skulle bygge nye rapporteringsrutiner fra bunden. Kompas er designet til netop denne sammenhæng: normering, dokumentation og økonomi i ét billede, klar til at møde nye driftskrav, når de kommer.