Type for type
Gode til hver deres.Grænsen går ved sammenhængen.
Hver systemtype løser sin opgave, og det anerkender vi. Grænsen går der, hvor opgaven møder resten af driften: der tager regnearkene og lederens hukommelse over.
Fagjournaler
Fagjournalen er hjertet i det faglige arbejde: dagbog, udviklingsmål, medicin og statusrapporter, ofte bygget af fagpersoner og afholdt af medarbejderne.
Grænsen går ved driften: vagtplanen, lønnen og økonomien bor i andre systemer, som ikke kender bevillingen.
For tilbuddet betyder det, at journalen ved, hvad der skal leveres, men ikke hvem der er på arbejde, eller hvad indsatsen koster. Sammenhængen mellem indsats og takst skal stykkes sammen manuelt.
Vagtplansystemer
Vagtplansystemet kender medarbejderne: vagter, timer og fremmøde, ofte med en velfungerende app og advarsler om hviletid.
Grænsen går ved borgerne: planen kender hverken bevillingen, normeringskravet eller de dokumentationsopgaver, der forfalder på vagten.
For tilbuddet betyder det, at vagterne bliver dækket, uden at nogen kan svare på, om bemandingen matcher det, kommunen betaler for.
Kommunale fagsystemer
De kommunale fagsystemer dækker myndighedsarbejdet bredt: VUM 2.0, FS III og sagsgange på tværs af forvaltninger, med økonomi set fra myndighedens side.
Grænsen er adgangen: de anskaffes gennem udbud og sælges ikke til private tilbud.
For et privat eller selvejende tilbud er de derfor ikke et valg, men et vilkår: kommunens system er ikke jeres system, og jeres egen drift skal stadig styres et andet sted.
Regneark & manuelle rutiner
Regnearket er det typiske supplement, fordi det kan alt: takstberegning, tilsynsbudget, timeopgørelse, belægning.
Grænsen er, at hvert ark er en manuel kopi af virkeligheden, som skal vedligeholdes i hånden og kun er så opdateret som den seneste indtastning.
For tilbuddet betyder det personafhængig viden, fejl der først opdages ved revision eller tilsyn, og en leder, der reelt selv er systemet.