Kort baggrund
Når et socialt tilbud skal godkendes eller re-godkendes af socialtilsynet, er budgettet en af de faglige forudsætninger, der bliver gennemgået tættest. Socialtilsynet vurderer, om budgettet er retvisende, gennemsigtigt og i overensstemmelse med den takst, tilbuddet opkræver hos de anbringende kommuner. Med Social- og Boligstyrelsens nye håndbog i takstberegning fra december 2025 er kravene til sammenhæng mellem budget, takst og faktisk økonomistyring blevet skærpet, og mange tilbud oplever, at deres nuværende budgetmateriale ikke længere er tilstrækkeligt dokumenteret. Det gør emnet relevant for enhver leder eller bestyrelse, der skal igennem en godkendelsesproces i 2026.
Hvorfor budgettet er centralt i godkendelsen
Socialtilsynet skal ifølge kvalitetsmodellen vurdere, om tilbuddets økonomi er bæredygtig og gennemsigtig, og om taksten står i et rimeligt forhold til den ydelse, der leveres. Det betyder konkret, at budgettet skal kunne redegøre for:
- Hvordan taksten er beregnet, og hvilke omkostninger den dækker
- Sammenhængen mellem normering, aktivitetsniveau og budgetterede lønomkostninger
- Eventuelle overskud eller underskud, og hvordan de håndteres over tid
- Hvordan budgettet følges op i løbet af året, ikke kun ved årsafslutning
Den nye håndbog i takstberegning strammer særligt op på dokumentationen af, hvilke omkostninger der kan indregnes i taksten, og hvordan indirekte omkostninger fordeles mellem afdelinger eller tilbud under samme paraplyorganisation. Har I flere tilbud i samme organisation, skal fordelingsnøglerne kunne begrundes, ikke blot opgøres.
Fra takstberegning til godkendelsesklart budget
Mange tilbud oplever, at deres takstberegning og deres driftsbudget i praksis er to forskellige dokumenter, der ikke er opdateret i takt med hinanden. Det skaber uoverensstemmelser, som socialtilsynet hurtigt fanger, for eksempel hvis den normering, der er lagt til grund for taksten, ikke stemmer overens med den normering, der fremgår af vagtplanen.
Et godkendelsesklart budget bør derfor tage udgangspunkt i de samme tal, som bruges i den daglige drift:
- Normering og vagtplan som grundlag for lønbudgettet, se /vagtplan
- Dokumenteret aktivitetsniveau og borgersammensætning fra journalsystemet, se /journalisering
- Faktiske og budgetterede omkostninger fordelt på samme kategorier som i takstberegningen
Vil I selv regne på, hvordan ændringer i normering eller pladsantal slår igennem på taksten, kan I bruge takstberegneren, der giver et vejledende overslag baseret på jeres egne tal.
For en mere udførlig gennemgang af, hvordan takstberegningen fungerer efter den nye håndbog, kan I læse vores pillar-artikel Takstberegning for sociale tilbud: komplet guide 2026, der samler hele emnet fra beregningsmetode til dokumentationskrav.
Løbende økonomistyring som dokumentation
Socialtilsynet efterspørger i stigende grad ikke kun et budget, men bevis for, at budgettet reelt følges. Det handler om at kunne fremvise månedlig eller kvartalsvis opfølgning, hvor budget og forbrug holdes op mod hinanden, og hvor afvigelser forklares. Har tilbuddet en fast praksis for økonomistyring med løbende nøgletal, er det langt lettere at dokumentere denne sammenhæng ved både den indledende godkendelse og de efterfølgende driftsorienterede tilsyn.
De tilbud, der har de nemmeste godkendelsesforløb, er typisk dem, der kan trække en rapport, der viser budget, forbrug og takstgrundlag samlet, frem for at samle tallene manuelt fra flere systemer, når tilsynet beder om det.
Kompas' perspektiv
Vores erfaring er, at godkendelsesprocesser sjældent går galt på selve taksten, men på manglende sammenhæng mellem de dokumenter, tilbuddet fremviser.
Brug samme tal i budget og takstberegning
Hvis normering, aktivitetsniveau eller lønomkostninger opgøres forskelligt i taksten og i budgettet, bliver det en rødt flag for socialtilsynet. Byg begge dele på samme datagrundlag fra start.
Dokumenter fordelingsnøgler for indirekte omkostninger
Har organisationen flere tilbud, skal fordelingen af fælles ledelse, administration og ejendomsomkostninger kunne begrundes skriftligt, ikke blot fremgå af et regneark.
Gør budgetopfølgning til en fast rutine, ikke en engangsopgave
Et budget, der kun opdateres én gang om året, kan sjældent dokumentere løbende styring. Månedlig opfølgning med afvigelsesforklaringer er det, tilsynet reelt efterspørger.
Lad taksten følge den faktiske drift, ikke omvendt
Brug data fra vagtplan og journalisering til at kvalificere budgettets forudsætninger, så taksten afspejler den reelle normering og borgersammensætning, frem for et statisk skøn.
Hvorfor det betyder noget
For et bosted eller botilbud betyder den skærpede sammenhæng mellem budget, takst og godkendelse, at økonomistyringen ikke længere kan holdes adskilt fra den daglige drift. Kompas samler normering, vagtplan, journalisering og økonomital i ét system, så budgettet til socialtilsynets godkendelse bygger på præcis de samme tal, som bruges i den løbende drift. Det gør både den indledende godkendelse og de efterfølgende tilsynsbesøg lettere at forberede, fordi dokumentationen allerede findes samlet ét sted, i stedet for at skulle rekonstrueres, når tilsynet spørger.