Kort baggrund
Per 1. januar 2026 er socialtilsynets kvalitetsmodel og risikobaserede tilsynsmetode trådt fuldt i kraft. Hvor tilsynsfrekvensen tidligere i praksis fulgte en fast kadence, afgør en risikomodel nu, hvor ofte og hvor grundigt det enkelte tilbud besøges. Det betyder, at et bosted, opholdssted eller botilbud, der kan dokumentere lav risiko på de indikatorer, modellen vægter, kan opleve færre og kortere tilsynsbesøg, mens et tilbud med spredt eller mangelfuld dokumentation rykker op i intensiteten. For ledelsen er spørgsmålet derfor ikke længere kun, om kvalitetsmodellens fem temaer er opfyldt, men om jeres data reelt understøtter en lav risikoscore, når socialtilsynet trækker dem.
Hvad er risikomodel socialtilsyn, og hvordan vægtes indikatorerne
Risikomodellen bygger på en kombination af faste indikatorer og tilsynets faglige vurdering. De indikatorer, der går igen i Social- og Boligstyrelsens vejledning og i socialtilsynenes egen praksis, er:
- Sygefravær og personalegennemstrømning over tid
- Normering holdt op mod den godkendte kapacitet og målgruppe
- Antal og karakter af magtanvendelser og utilsigtede hændelser
- Klager fra borgere, pårørende eller kommunale sagsbehandlere
- Økonomisk bæredygtighed, herunder om budget og regnskab hænger sammen med godkendelsen
Det afgørende for risikoscoren er ikke kun, om tallene er gode, men om tilbuddet kan fremlægge dem samlet, opdateret og med historik. Et tilbud, der først sammenstiller sygefravær og normering, når tilsynet beder om det, signalerer i sig selv en risiko, uanset hvad tallene viser.
Krav i den nye kvalitetsmodel: fra temaer til data
Den nye kvalitetsmodel fastholder de kendte temaer, men reformen lægger vægt på, at tilbuddet selv kan levere dokumentation løbende, ikke kun op til et anmeldt besøg. Det stiller tre konkrete krav til datastrukturen:
- Sporbarhed fra bestilling til indsats. Kommunens paragraf 141-bestilling og VUM 2.0-indsatsmål skal kunne følges til det enkelte journalnotat, så tilsynet kan se, at det leverede matcher det bevilgede.
- Aktuelle nøgletal, ikke årsopgørelser. Sygefravær, vikarforbrug og normering skal kunne trækkes for den seneste måned, ikke kun for regnskabsåret.
- Automatiske indberetningsfrister. Magtanvendelser og utilsigtede hændelser skal være registreret og indberettet inden for fristerne, med dokumentation for, at det er sket rettidigt.
Hvordan et bosted konkret dokumenterer normering over for tilsynet, er beskrevet i vagtplanlægning på bosteder: guide til 4/8/12 ugers rul, og selve registreringen af magtanvendelser gennemgås i magtanvendelser: registrering, indberetning og mønstre.
Dokumentation der konkret reducerer risikoscoren
De tilbud, der oplever lavere tilsynsintensitet, har typisk fire ting til fælles i deres dokumentation:
- Nøgletal for sygefravær, vikarforbrug og personalegennemstrømning samlet ét sted og opdateret månedligt, ikke i separate regneark
- Journalnotater, der er koblet til borgerens delmål og progressionsvurdering, frem for løs fritekst
- Normering, der kan sammenholdes direkte med den godkendte kapacitet og den faktiske vagtplan
- Økonomi, der viser sammenhæng mellem takst, bemanding og faktisk forbrug pr. borger
Det sidste punkt er ofte det svageste led. Mange tilbud kan redegøre for indsatsen, men ikke for, om taksten faktisk dækker den bemanding, indsatsen kræver. Det uddybes i de nøgletal ethvert bosted bør følge hver måned og i budget til godkendelse hos socialtilsynet.
Tilsynsbesøg botilbud: hvad der efterspørges på dagen
Når tilsynet kommer, uanmeldt eller anmeldt, er den praktiske test, om tallene kan trækkes, mens tilsynet venter. Et tilbud, der bruger to timer på at samle sygefravær, vagtplaner og magtanvendelser fra tre forskellige systemer, signalerer noget andet end et tilbud, der kan fremlægge det samme på ti minutter. Det handler ikke om at pynte på tallene, men om at kunne dokumentere dem, som de er, uden forsinkelse.
Kompas' perspektiv
Kompas er bygget, så de data, risikomodellen efterspørger, ikke skal samles manuelt, fordi de allerede ligger i samme system.
Én datamodel fra bestilling til journalnotat
Bevilling, mål, bemanding og dokumentation hænger sammen ned til det enkelte borgerforløb. Det gør det muligt at vise, at det leverede matcher det bevilgede, som netop er kernen i den nye kvalitetsmodel.
Normering og sygefravær opdateret hver dag
Fordi vagtplan og fravær registreres i samme system som journalen, kan normering og personalegennemstrømning trækkes for den seneste måned, ikke kun for sidste regnskabsår. Læs mere om vagtplanen på /vagtplan.
Magtanvendelser med automatiske frister
Registrering og indberetningsfrist håndteres i dokumentationsmodulet, så tilbuddet aldrig opdager en overskredet frist, når tilsynet spørger. Se hvordan i /journalisering.
Tilsynsrapport med ét klik
Når tallene allerede ligger samlet, kan en tilsynsrapport genereres med aktuelle data i stedet for at blive samlet manuelt fra flere systemer op til besøget. Det er forskellen på at bruge to dage og to minutter på forberedelsen.
Hvorfor det betyder noget
Risikomodellen ændrer, hvad det vil sige at være klar til tilsyn. Det handler ikke længere kun om at opfylde kvalitetsmodellens temaer på papiret, men om løbende at kunne vise sammenhængen mellem bestilling, indsats, bemanding og økonomi i data, tilsynet kan læse med det samme. For tilbud, der stadig driver på adskilte systemer til journal, vagtplan og økonomi, er det en reel administrativ byrde at samle den dokumentation hver gang. Når data i stedet bor i én datamodel, som i Kompas, bliver lav risikoscore en naturlig konsekvens af den daglige drift, ikke en særskilt opgave op til tilsynsbesøget. Se hvordan taksten og bemandingen kan sammenholdes fra start i /takstberegner, og hvordan den samlede økonomi følges løbende i /oekonomistyring.